Vil du med ud at ”plogge” på Skraldets dag
søndag den 22. april.
Vi samler affald på strandene Hjarbæk Fjord rundt.
Vi mødes i klubhuset kl 9.30 til rundstykker. Kl 10 ror vi ud med affaldsposer. For hver km går 2 personer i land og samler affald på en strækning på 1 km i plastikposer, som de tager med hjem til klubhuset og putter i kajaktrailen.
Hvis du falder over noget stort affald, som er større, end du kan have på kajakken fx en havestol, en stor plastkasse eller andet, ringer/SMS´er du til Karsten Joensen og siger, hvor du er, så kommer han farende med sin lille motorsejler og fragter affaldsgenstanden til Knudby.
Hver især slutter, når de er færdige. Alle vil senest være færdige kl 14, men vi slutter spredt. Du kan jo tage din frokost med og nyde den ved klubhuset….forhåbentlig i solen.
Hvis alle 67 møder op, kan vi klare næsten alle 40 km fjorden rundt – en del steder er der kun siv og næsten ingen affald som hurtigt kan kontrolleres fra kajakken for affald.
Med sådan en dag får vi en ren natur, hyggeligt samvær, motion og sikkert også medvind for Havkajakklubben i lokalområdet.
Læs mere om Skraldet Dag på http://www.affaldsindsamlingen.dk/ som fx foregår i Sundstrup samme dag.
Læs artiklen om det at ”plogge” her nedenfor på Facebook og vedhæftet på nyhedsmail.
I Kajak skal ordet måske nærmere være ”plakke”??
Du må gerne tilmelde dig til annette@fstrik.dk eller her på klubmailen
Karsten P for HHK