Medlemssider / Ture og arrangementer / Arkiv 2018 / Muslinge- / grilltur til Ulbjerg Klint 8.-9. juni 2018

Muslinge- / grilltur til Ulbjerg Klint 8.-9. juni 2018

"Eventyret starter i din baghave" - siger Erik B. Jørgensen - det er helt rigtigt !

Muslinge-/grilltur med overnatning ved Ulbjerg Klint

Afgang fredag 8.6 kl 17 fra Sundstrup ud for Sundvej 2A, tæt på havnen, hvor du kan parkere. Du kan også ro til Sundstrup, eller vi finder ud af at få kajakker hentet i klubhus.

Planen er at ro mod nord - op ovenfor Løkkedyb, ca 4 km. Her plukker vi lidt muslinger - hvis det stadig er OK at plukke dem. Derefter ror vi over til Ulbjerg Klint ,hvor det er tilladt at overnatte nedenfor klinten. Telte slås op.

Vi hygger og tænder op i den transportable klub-grill. Vi tilbereder de høstede muslinger som forret. Arrangøren sørger for citron, mayonaise og brød. Hovedretten består af eget medbragt kød/pølser/fjerkræ/fisk til grillen (fisk grilles til sidst :-)).

Efter solnedgang ca. kl. 22.00 - som vi nyder på toppen af Ulbjerg klint - går vi på stranden og starter et lejrbål. VI medbringer selv brænde.

Lørdag morgen nyder vi morgenmad og ror retur igen. Vi er tilbage i Sundstrup omkring kl 10-11 om formiddagen. Evt. kan denne tur koordineres med Bente og Kjelds udmeldte lørdagsroning.

Husk telt sovepose, liggeunderlag, hvidvin til muslingerne, evt rødvin til kødet, en flute, lidt salat, evt en kartoffel til at bålstege eller hvad du lyster.

Vand, morgenmad.

Else og Karsten sørger for brænde, grillkul, brød, mayonaise og brød til muslinger samt grill fra klubben.

Deltagerpris 10 kr. pr. person.

Turen er er en klubtur, men der søges ikke klubtilskud.

Ro længde i alt, hvis du starter i Sundstrup maks 10 km. (Fra knudby + 6 km i begge ender) God tid til lejrliv. Hvis nogen mangler noget udstyr til telt og lign sig til, så hjælper vi hinanden, sig bare til.

Tilmelding til elselade@gmail.com senest torsdag